Spillemyndighedens ISP-blokeringer: 178 sider på én dag
Available in US
Rekord-blokeringen i juni 2025 og hvad den signalerer
Jeg fik en besked fra en kollega den 18. juni 2025: “Har du set antallet?” Jeg troede først, han talte om en omsætningsrekord – sådan en kommer jo hver anden måned i øjeblikket. Men nej. Det var en blokeringsrekord. 178 hjemmesider blokeret på én gang i én enkelt sag via fogedretten. Det største antal i én enkelt sag siden liberaliseringen i 2012.
Det er det tal, jeg henviser til, når nogen påstår, at dansk håndhævelse mod det ulovlige marked er kosmetisk. Spillemyndigheden opnåede dette i juni 2025, og det er én af de tydeligste signaler om, hvilken retning regulatoren bevæger sig. I denne artikel forklarer jeg, hvordan ISP-blokeringer teknisk fungerer, hvilken retsvej der er bag, hvorfor betalingsblokering ofte er mere effektivt, og hvordan Danmark placerer sig i europæisk sammenligning.
Teknisk: sådan fungerer en ISP-blokering
En ISP-blokering er i sin essens en instruktion til internetudbyderne (TDC, YouSee, Fibia, Stofa, Telia og resten) om at forhindre trafik til en specifik liste af domænenavne eller IP-adresser. Det sker typisk på DNS-niveau: når din telefon eller computer spørger “hvad er IP-adressen for site-x.com?”, returnerer udbyderen ikke den rigtige adresse, men en “blokeret”-side eller en tom respons.
Det lyder teknisk simpelt, og det er det. Men implementeringen hos hver ISP varierer i detaljer. Nogle udbydere viser en eksplicit besked (“Denne side er blokeret efter dansk fogedretskendelse”). Andre returnerer bare en standard-fejl, så du tror, at sitet er nede. Den forskel påvirker, hvor hurtigt den gennemsnitlige bruger opgiver. En eksplicit besked gør det klart, at der er tale om lovgivning – en stumfejl kan misfortolkes som teknisk problem.
Blokeringen er ikke absolut. Den ramsker DNS-lookup hos standard-udbyderen, men en bruger, der skifter DNS-server (til Googles 8.8.8.8, Cloudflares 1.1.1.1 eller Quad9), omgår mekanismen med få klik. En bruger, der tænder en VPN, omgår den fuldstændigt. Det er ikke nogen hemmelighed – myndigheden ved det – men blokeringen forhindrer alligevel den tilfældige, ikke-tekniske bruger i at nå frem.
Målgruppen er ikke den dedikerede spiller, der bevidst vil omgå systemet. Målgruppen er den nye spiller, der googler efter “bedste betting site” og klikker på et reklamesøgeresultat. Blokeringen fjerner den laveste gren på frugttræet. De mere beslutsomme brugere når deres mål alligevel, men den bredere udbredelse dæmpes mærkbart.
Retsprocessen: fogedretten og beviskravene
Spillemyndigheden kan ikke blokere et site administrativt. Blokering kræver en kendelse fra fogedretten, og beviskravene er konkrete. Det er årsagen til, at myndigheden typisk samler sager op og forfølger dem i batches – som de 178 i juni 2025 – frem for at tage én ad gangen.
Processen starter typisk med, at Spillemyndigheden dokumenterer, at et eller flere sites markedsfører spil til danske forbrugere uden dansk licens. Dokumentationen omfatter: skærmbilleder af markedsføring på dansk, indholdselementer der henviser til dansk kontekst (kroner, danske fodboldhold, dansk support), trafikdata der indikerer dansk brugerbase. Denne dokumentation præsenteres for fogedretten sammen med en anmodning om blokeringskendelse.
Modparten – det ulovlige site – bliver teoretisk orienteret, men da operatørerne typisk er registreret offshore og ikke har retlig tilstedeværelse i Danmark, udebliver forsvaret ofte. Kendelsen afgives og sendes til ISP’erne, der er forpligtet til at implementere blokeringen inden for en frist.
Det interessante er, at fogedretten ikke vurderer, om sitet er “ulovligt” i absolut forstand – den vurderer, om markedsføring til danske forbrugere er sket uden dansk licens. Det er en snævrere test, der gør processen effektiv. Bevisbyrden er relativt lav, så længe markedsføringen er dokumenteret.
Modstandere af blokeringsregimet har kritiseret processen for at mangle modpartsdeltagelse, men i praksis har få offshore-operatører ressourcer eller interesse i at forsvare sig. Konsekvensen er, at kendelserne typisk er ubestridte. Morten Rønde, direktør for Spillebranchen, har i bredere kontekst formuleret det: “Danmark, sammen med Storbritannien, har været de to fyrtårne i Europa, når det kommer til at beskytte licensmarkedet.” Retsprocessen omkring blokeringer er en del af det.
Betalingsblokering – det andet og ofte mere effektive værn
Parallelt med ISP-blokeringer kan Spillemyndigheden også forfølge betalingsblokeringer – en mekanisme, der i mange tilfælde er mere effektiv end domæneblokering.
Modellen er enkel: hvis en ulovlig operatør ikke kan modtage betalinger fra danske brugere, er forretningsmodellen brudt. Myndigheden identificerer betalingsprocessorer, der tager imod indskud fra danske kort eller bankkonti til de ulovlige sites, og kræver af danske banker og betalingsformidlere, at de blokerer transaktioner til disse modtagere.
Den praktiske konsekvens for spilleren: hvis du forsøger at indbetale på en ulovlig side via Visa, Mastercard eller dansk bankoverførsel, bliver transaktionen afvist. Du får typisk en generisk fejlmeddelelse, der ikke nødvendigvis forklarer præcist, hvad der er galt. Mange spillere forsøger derefter andre metoder – og det er grunden til, at kryptobetaling har fået en så central rolle i det ulovlige marked. Kryptotransaktioner omgår de traditionelle betalingsprocessorer fuldstændigt og er derfor den eneste praktiske metode, som ulovlige operatører kan bruge systematisk.
Det er også grunden til, at gevinster fra ikke-licenserede udbydere beskattes som personlig indkomst med satser op til 62 procent marginalskat. Skatteministeriet har implementeret beskatningsregimet som supplerende deterrent. Selv hvis en spiller formår at overføre midler til en ulovlig side og vinde, er det økonomiske udbytte markant reduceret sammenlignet med dansk licens, hvor gevinster er skattefri.
Kombinationen af ISP-blokering, betalingsblokering og skattemæssig ulempe skaber det samlede regulatoriske tryk. Ingen enkelt komponent er tilstrækkelig, men tilsammen gør de det signifikant dyrere at bruge ulovlige sites.
Hvor Danmark står i europæisk sammenligning
ISP-blokeringer som regulatorisk værktøj er ikke unikt dansk. De fleste europæiske lande bruger varianter af samme metode, men praksis varierer betydeligt.
Storbritannien bruger sjældent ISP-blokering som primært værktøj. UK Gambling Commission fokuserer mere på at stoppe markedsføring og på at straffe affiliates, der promoverer ulovlige sites. Tilgangen er mere på kommercielle mellemled end på infrastruktur.
Italien har en af Europas mest aktive ISP-blokeringspolitikker. AAMS (tidligere Italiens spillemyndighed, nu ADM) har gennemført tusindvis af blokeringer siden 2010. Listen opdateres kontinuerligt. Sammenligneligt i skala med Danmarks 178 i én sag, men over længere tid.
Sverige har en mere fragmenteret tilgang. Spelinspektionen har mulighed for at gennemføre blokeringer, men praksis har været mere tilbageholdende end dansk. Svensk kanaliseringsrate faldt tilsvarende til cirka 72 procent samtidig med dansk – og kritikken af svensk håndhævelse som “utilstrækkelig” har været hyppig i både nordisk og international fagpresse.
Tyskland har haft en kompleks historie med fragmenteret regulering på delstatsniveau. Den nye Glücksspielstaatsvertrag fra 2021 samlede dele af reglerne, men blokeringsregimet er stadig mindre effektivt end det danske.
Den samlede observation er, at Danmark placerer sig blandt de mere aktive europæiske lande på håndhævelsesfronten, men at effektiviteten stadig er begrænset af det voksende kryptosegment og af geografiens frihed på internettet. Anders Dorph, direktør i Spillemyndigheden, har formuleret prioriteterne frem mod 2026: “Vores principielle politiske prioriteter vil altid være spillerbeskyttelse og bekæmpelse af det illegale marked.” Blokeringsarbejdet er den konkrete manifestation af den anden halvdel af den udtalelse.
For at forstå, hvordan det lovlige dansk licensmarked er struktureret som modstykke til det ulovlige, har jeg dækket det i guiden til licens og regulering af betting sider i Danmark.
Spørgsmål om blokeringer
Blokeringsregimet genererer typisk tekniske og retlige spørgsmål. Her er de tre mest almindelige.
Hvordan omgår nogle spillere blokeringen?
De typiske metoder er at skifte DNS-server til en ikke-dansk udbyder (som Google DNS eller Cloudflare), at bruge VPN til at rute trafik gennem udenlandske servere, eller at bruge Tor eller andre anonymiserings-netværk. Alle tre er tekniske og kræver en vis brugerindsats. Myndighedens politik har ikke været at kriminalisere omgåelsen, men at målrette operatørerne – selvom bankerne i parallel blokerer betalinger, uanset hvordan trafikken er rutet.
Er det lovligt at bruge VPN for at få adgang?
Privatpersoners brug af VPN er ikke ulovlig i Danmark. VPN bruges lovligt til mange formål – privatliv, sikkerhed på offentligt WiFi, adgang til indhold uden for dansk territorium. At bruge VPN specifikt for at spille på ulovlige sider bringer dig ikke selv i strafferetlig risiko, men de skattemæssige konsekvenser (op til 62 procent marginalskat på gevinster) og de strukturelle risici gælder stadig. Du får ingen spillerbeskyttelse, ingen klagevej, ingen ROFUS-dækning.
Hvem betaler for blokeringen – staten eller teleselskabet?
Teleselskaberne bærer den tekniske implementeringsomkostning, som er relativt lav, når først infrastrukturen er opbygget. Staten – via Spillemyndigheden – bærer omkostningen til retsprocessen og dokumentationen. Den samlede omkostning for samfundet er beskeden i forhold til skatteindtægterne fra et fungerende licensmarked, og det er et af argumenterne for, hvorfor blokeringsregimet fortsætter med bred politisk opbakning.
Produceret af redaktørerne på ”Danske Betting Sider”.
